Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En del af en egn

Landsbyordningen er en del af en egn

Her i Landsbyordningen er vi dybt forankrede i vores egn og vores opland. Det er vi, fordi vi er helt afhængige af det gode forhold, som vi har med lokalområdet – og omvendt. Der er mange, som kalder Landsbyordningen for ”nerven i lokalsamfundet”, og det er vi stolte af.

Vi sætter pris på, at folk mødes her – både når de afleverer og henter deres børn i vuggestue, børnehave, skole, SFO eller Klub.
Men også når de går til håndbold, yoga eller badminton i idrætsforeningen, når der skal stemmes til kommunal- eller folketingsvalg eller når lokalrådet i Ejer Bjerge holder borgermøde.

Og vi stiller hellere end gerne vores lokaler til rådighed, når Brugsen holder årsmøde, den lokale bygmester afholder kursus i finere madlavning eller når jagtforeningen afholder knivkursus.

Hver onsdag har i besøg af dagplejen, hvor dagplejebørnene leger i hallen og i vuggestuen og børnene lærer hinanden at kende.

Vi ser det som vores opgave at være i konstant samspil med lokalområdet, foreningerne og institutionerne, og vi tager vores opgave som lokalt samlingspunkt alvorligt.

Som vi siger det: ”Vi er en del af en egn” – og det kan du læse mere om her.