Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Engineering/varieret undervisning

En af grundstenene i vores måde at tænke skole på er, at alle elever skal opleve at være i det man kalder en "privilegeret position". Med andre ord, at alle elever skal opleve, at de møder noget i skolen, som de finder særligt meningsfuldt - noget, hvor de får lov til at blomstre i en læringskontekst, som måske er lidt anderledes.

Hvis eleverne altid møder den samme type undervisning, det kan være undervisning, hvor man altid er ude, men det kan også være undervisning, hvor man altid sidder med bøgerne fremme, så er det altid de samme elever, der oplever, at de lykkes.

Derfor arbejder vi meget ud fra, at eleverne skal møde varieret undervisning.

Hver tirsdag har vi projektdage, og særligt på disse dage lægger vi op til, at eleverne skal indgå i anderledes læringssituationer. 

Vi benytter os meget af Engineering i undervisningen. Engineering er en didaktisk tilgang, hvor eleverne tilegner sig viden ved at løse et problem gennem en praktisk tilgang, hvor de skal gennem diverse design og konstruktionsprocesser.

Vi har undervist ud fra Engineering i flere år, lærerne er alle uddannet inden for det, og vi oplever, at det giver en helt særlig motivation, mening og læring for eleverne.

Varieret undervisning rummer selvsagt mange faktorer, men af særlige indsatser bør nævnes skolens udbygning af makerspace og et nyt Multihus til understøttelse af udendørs undervisning.