Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditionerne

Traditionerne styrker den røde tråd

Hos os er året bygget op omkring en lang række traditioner, som er en vigtig brik i arbejdet med den røde tråd. Det er vi stolte af – og børnene elsker genkendeligheden i det. Der er altid noget at glæde sig til, når vi mødes på tværs af klasser og børnegrupper.

Nogle af vores traditioner går mange år tilbage, mens andre er nyere – og vi holder godt fast på dem, mens vi samtidig udvikler dem, så der løbende kommer nye til i samarbejde mellem forældre og vores kollegaer i hele Landsbyordningen.

Langt de fleste traditioner foregår på tværs af klasser og børnegrupper – for eksempel juleklippedagen, landsbyfesten og motionsugen.

For de voksne i Landsbyordningen er det skønt at se de ældste elever tage sig kærligt af de mindste i boldspil, skolekøkken og til fællessamlingerne.

Og for de største elever er det stort, at få tildelt et ansvar for en mindre kammerat – ligesom de yngste børn soler sig i den opmærksomhed, de får fra de ældre elever – som de måske kender lidt til i forvejen gennem deres ældre søskende.