Priser og praktik i kostordningen
Der er forskellige ordninger og priser i vores kostordning - alt efter om dit barn går i vuggestue og børnehave eller er et skolebarn.
Vuggestue og børnehave
I vuggestuen og børnehaven betaler I som forældre 620 kroner pr. måned for formiddags- og frokostmåltidet.
Tilmelding og betaling til denne ordning foregår over pladsanvisningen.
Hvis I hellere vil sende en madpakke med jeres barn, er det altid en mulighed.
Er I med i kostordningen, kan den opsiges med en måneds varsel til d. 1 eller 15 i en måned.
Skolemad
For skolebarnet findes der to muligheder for at købe mad:
I kan som forældre tilmelde jeres barn til en fast madordning –
som regel for fire-fem uger ad gangen, hvor dagens ret bliver hentet af klassens dukse og bragt ud i klassen.
Menuplan og tilmeldingsfrist lægger vi ud på AULA 5-10 dage før en ny start.
Denne ordning koster 100 kroner pr. uge, hvor betaling foregår via MobilePay på 380830 for en samlet periode.
Alternativt kan jeres barn bruge ordningen til at handle på dagsbasis. Her forud købes 5 eller 10 billetter og det bestilte bliver hentet af dukse og bragt ud i klassen.
Ud over Dagens Ret er der i skoleboden mulighed for at købe Smoothie og Dagens Sandwich og bolle med frugt.
Priser på Billetter i skoleboden
- 5 billetter til Dagens ret: 125 kr.
- 5 billetter til Dagens Sandwich: 100 kr.
- 5 billetter til Smoothie: 75 kr.
- 5 billetter til Bolle og Frugt: 30 kr.
- 10 billetter til Dagens Ret: 250,- kr.
- 10 billetter til Dagens Sandwich: 200,- kr.
- 10 billetter til Smoothie: 150,- kr.
- 10 billetter til Bolle og Frugt: 60,- kr.
Madbilletter betales på MobilePay 380830
Eftermiddagsmad i vuggestue, børnehave og SFO og Klub
Eftermiddagsmåltidet består af frisk frugt, der hver dag serveres sammen med en friskbagt bolle eller andre former for brød.
Prisen for at være med i denne ordning er 120,- kr. pr. måned, som betales særskilt via pladsanvisningen.
Alle ordninger er frivillige
Fælles for alle vores ordninger er, at de er frivillige. De ordninger der betales via pladsanvisningen, kan altid opsiges her med en måneds varsel.