Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

November: Landsbyfesten 

November: Landsbyfesten 

Til den årlige landsbyfest mødes børnene fra hele Landsbyordningen og fester sammen med forældre, bedsteforældre, personale og tidligere elever.

Festen begynder med et stort sammenskudsgilde, hvor alle familier har mad med til fællesbordene, og store og små hygger sig, inden vi alle mødes i hallen.

I hallen synger de mindste børn og skolens kor for os – og så går det løs med årets skolekomedie.

Skolekomedien står eleverne fra Jupiter for, og de knokler i ugerne op til landsbyfesten med både at skrive stykket selv, øve replikker og lave rekvisitter.

Efterfølgende er der aktiviteter for alle børn rundt på Landsbyordningen og herunder diskotek foor de større børn i SFOèn. Her er lyset dæmpet, musikken høj og der plejer at blive danset igennem til sidste minut.